Indholdsfortegnelse

Diskussion

Et godt sted at starte er ved begyndelsen

Vi blev første gang opmærksomme på dissonansmekanismens betydning, set i lyset af det moderne liv og særligt arbejdsliv, i vores bachelor projekt 2013, hvor vi tillod os at konkludere, at:

”Antagelsen om en sammenhængende psykisk struktur, som er udviklet til at kunne håndtere og etablere ståsteder i det konkrete hverdagsliv i en social sammenhæng lader til at kunne understøttes: dels ud fra de mange dissonante udsagn og dels den udprægede grad af social tilpasning, som interviewdeltagerne giver udtryk for. Der lader samtidig til at være belæg for antagelsen om at denne psykiske struktur kommer på overarbejde i nutidens samfund: dels med udgangspunkt i førnævnte gennemgående dissonans hos interviewdeltagerne og dels med udgangspunkt i en tilsyneladende mere ressourcekrævende og dermed mere aktiv og bevidst konformitet mod arbejdet” (Sørensen, S. F. & Emanuelsen, C. D., 2013).

Dermed lød startskuddet for vores søgen efter de manglende brikker, der kunne give os et billede af hvad dissonans er, i kraft af at dette nye belastningssyndrom kom meget tydeligt til udtryk i vores studie af individets forvaltning af egen selvforståelse og identitetsmæssige ståsted i det moderne arbejdsliv og øvrige liv. Resultaterne af dette eksplorative bachelorprojekt pegede på, at arbejdet, som det er konstitueret i dag, i stigende grad har indflydelse på denne forvaltning, og at der samtidig findes belæg for at koble denne tendens til stress. Resultaterne pegede ydermere på, at stress kan kobles til dissonans, i form af den dissonans det medfører at konformere til et grænseløst arbejdsliv. Vores bachelorprojekt sluttede derfor af med den konklusion, at der var behov for mere fokus på de mekanismer, som kommer på overarbejde i nutidens samfund, herunder særligt dissonans.

Bachelorprojektet blev udgangspunkt for en forskningsrække af dissonansmekanismen, som indebar udformningen af en dissonanspriming⁶¹. De eksperimentelle resultater efterår 2014 pegede på, at den dissonanspriming, som vi har udformet, virker – og medfører øget negativ arousal og ubehag. Foruden resultaterne på dissonansemotionerne, som påpeger tendensen til øget negativ arousal og ubehag, forekommer der yderligere en signifikant sammenhæng mellem dissonansprimingen og øget neuroticisme. Denne øgede grad af neuroticisme, som vel og mærket måles ved hjælp af personlighedsskalaen IPIP-20, kan sige sat være udtryk for psykisk belastning, ud fra antagelsen om at neuroticisme er et ustabilt træk.⁶² I forlængelse af dette konkluderer vi:

”Det særligt centrale her er, at bevidstheden om, at éns valg har et alternativ komplicerer samtlige selvforståelser⁶³ og at der i denne forbindelse kan trækkes tråde til paradokser og problemstillinger i det moderne hverdags- og arbejdsliv. Da dette er et eksplorativt studie, er vi klar over, at konklusionerne bør foretages med ydmyghed. Vi tillader os dog afslutningsvis at drage konklusionen, at tilstedeværelsen af modsætninger og valget mellem alternativer medfører en psykisk belastning som er relevant at udforske yderligere for at få en uddybende forståelse af de nye belastningsreaktioner, der sætter sig igennem i det moderne hverdags- og arbejdsliv.” (Sørensen, S. F. & Emanuelsen, C. D., 2014).

Dermed tilvejebringer projektet i efteråret 2014 nye brikker til vores dissonanspuslespil. Disse indikerer, at dissonans kan undersøges og induceres ved bevidste valg mellem socialt attraktive selvforståelser, og at denne aktive stillingstagen medfører psykisk belastning. Dissonans medfører psykiske belastningsreaktioner, som i høj grad ligner belastningsreaktionerne ved stress⁶⁴, hvilket medfører øget interesse i at afdække dissonansmekanismens egenskaber og funktion i den menneskelige psyke. Dette peger altså på, at disse belastningsreaktioner muligvis interagerer. Da stress kan siges at være et stort samfundsmæssigt problem⁶⁵, og yderligere står centralt i den faglige indsats, der udføres på CKH/Stressklinikken, forekommer det relevant at undersøge yderligere. Derudover medførte empirien indsigter i forholdet mellem dissonans og selvkontrol, hvilket lå udenfor omfanget af efterårets projekt, men peger på yderst interessante resultater. Af resultaterne fremgår det, at forsøgsdeltagere med over middel selvkontrol⁶⁶ gennemførte eksperimenterne hurtigere end de forsøgsdeltagere med under middel selvkontrol. Resultaterne peger på, at deltagere med over middel selvkontrol tilsyneladende stimuleres af dissonansprimingen, hvorimod deltagerne under middel tilsyneladende bliver mere fokuserede på betydningen af hver enkelt beslutning, der træffes i forbindelse med besvarelsen af de enkelte items (se bilag 11).

Diskussion af resultater

Forår 2015 – Primingens main-effect målt på de primære effektmål

Med dette som udgangspunkt for indeværende speciale, vil vi herfra forsætte vores diskussion af dissonans og søgen efter brikker, som kan medvirke til en bedre forståelse af denne funktion. Vi har genanvendt primingen, men vi har ikke forsøgt at skabe de samme eksperimentelle varianter som i efteråret. Dette har vi gjort ud fra antagelsen om, at vi stadig har brug for at undersøge, hvilke psykiske følger dissonansmekanismen kan medføre – til sådanne formål er det psykologiske eksperiment særligt velegnet, da her oftest fokuseres på små områder af gangen (Pedersen & Baldursson, 2014, pp. 42-43). De effektmål, som er præsenteret i henholdsvis metode og analyse, er sat i spil ud fra teorien om, at de ville medføre berigende indsigter i dissonansmekanismen. Denne antagelse bygger på teorien om et psykisk immunsystem, hvor hver funktion spiller en rolle, og indgår i et samspil af regulering, vedligeholdelse, modifikation og udvikling⁶⁷.

Hypotese 1, 2, 3 og 4

Vi vil nu indlede med at diskutere de resultater, som knytter sig til vores hypoteser vedrørende ”main effect” af dissonansprimingen. Hypotese 1 indebærer en antagelse om, at dissonansprimingen vil resultere i en main effect på skalaen RSE. Som det fremgår af analysen, var dette ikke tilfældet, da vi ingen resultater har på RSE skalaen. Det samme gør sig gældende for hypotese nr. 2, hvor det antages at dissonansprimingen vil resultere i en main effect på SCS. På denne variant forekommer heller ikke signifikante resultater. Hypotese nr. 3 antager at dissonansprimingen vil resultere i en effekt på IOS skalaen. Af analysen fremgår det, at dissonansprimingen medfører en signifikant lavere besvarelse af IOS-subskalaen Attention. Resultatet indikerer at dissonansprimingen medfører en nedregulering af at være opmærksomhedssøgende. Dette synes at stemme overens med vores teoretiske forståelse af dissonans, som omhandlende selvforståelser, hvilket sandsynligvis medfører et indadvendt fokus frem for et udadvendt. Hypotese nr. 4 antager at dissonansprimingen vil resultere i en main effect på skalaen RRQ. Det fremgår af analysen, at der ikke findes resultater på denne skala. Opsummerende for hypotese 1, 2, 4 kan vi konstatere, at hypoteserne ikke er opfyldt. Hypotese 3 kan siges at være opfyldt i nogen grad, men det er sparsommelige resultater vores hypotese har bidraget til. Det er i den forbindelse vigtigt at hæfte sig ved, at undersøgelsen har tjent et vigtigt formål i vores forsøg på at udvide vores forståelse af dissonans, og hvilke forandringer dissonans kan medføre. Vores resultater peger på, at der ingen umiddelbar main-effect er forbundet med de primære effektmål – med undtagelse af ét enkelt resultat (subskalen IOS-Attention).

Primingens main-effect på dissonansemotioner (hypotese 5)

Det antages⁶⁸, at visse negative emotioner vil vise sammenhæng med dissonansprimingen. Dissonansemotioner beskriver de emotioner, som med størst sandsynlighed har forbindelse til dissonans, og som dermed kan indfange den emotionelle reaktion dissonans medfører. I efteråret 2014 forekom der signifikante resultater på dissonansemotionerne i to eksperimenter, og som det fremgår af analysen af dette forårs eksperimenter, forekommer der ligeledes ét signifikant resultat på dissonansemotionerne på selvværdsvarianten. Samlet set betyder det, at det i halvdelen af eksperimenterne er muligt at se en main effect ved priming udtrykt ved dissonansemotioner⁶⁹.

Opsummerende for primingens main effect

På nuværende tidspunkt kan vi ikke bekræfte hypotese 1, 2 og 4 vedrørende de primære effektmål. Set ud fra dette perspektiv medfører primingen ikke nogen ændring i funktionerne selvværd, self-compassion og rumination. Der forekommer imidlertid et enkelt signifikant resultat i form af IOS subskalaen attention (hypotese 3). Resultaterne peger dog på, at dissonansprimingen virker i tre ud af seks tilfælde, men ikke er stærk nok til at sætte sig igennem konsekvent, hvis vi betragter resultaterne, som knytter sig til dissonansemotionerne (hypotese 5). Dette giver anledning til at overveje, hvorvidt dissonansprimingen bør forbedres. Der knytter sig nogle overvejelser til, hvorfor vi ikke (som forventet) ser resultater på dissonansemotionsskalaen på samtlige varianter: 1) dissonansemotionsskalaen virker ikke, dvs. den måler ikke på det, vi tror, den måler på, 2) følgerne af dissonans er ikke stabile, dvs. dissonansmekanismen sætter sig ikke stabilt igennem, 3) dissonansprimingen er for svag, 4) dissonansprimingen sætter sig langsomt igennem og/eller 5) der er omstændigheder ved udførsel af eksperimenterne, som medfører ”støj”. Disse eventuelle forskellige årsager vil blive diskuteret løbende.

Forår 2015 – sekundære main-effects

Vores indledende diskussion omhandler de resultater, som traditionelt set betragtes som værende main effects, hvor forskere beskæftiger sig med den første måling efter primingen, i forventningen om at indfange det aspekt, som undersøges (Aronson et al, 1998; Wilson et al, 2010). Vi har i forlængelse af denne traditionelle tilgang valgt at undersøge, hvorvidt der forekommer main effects senere i varianterne. Dette har medført signifikante resultater, som vi er nødsaget til at forholde os til, hvis vi ønsker at forstå dissonansmekanismen bedre.

Det lader til, at dissonansprimingen tilsyneladende har været tilstrækkelig på varianten selvværd, da der ud over at være signifikant sammenhæng mellem priming og dissonansemotionskalaen, ligeledes er signifikant sammenhæng mellem priming og øget tendens til selvopmærksomhed målt på MAAS-skalaen. Dette resultat indikerer umiddelbart, at det at blive primet til dissonans, medfører øget opmærksomhed på sig selv⁷⁰. Det kan sandsynligvis skyldes, at den dissonans, som induceres, varsler psyken om at fokusere på egen fremtræden, i og med at en central del af dissonansmekanismens funktion er at opretholde konsistens. Ifølge denne teoretiske antagelse indikerer resultatet på MAAS-skalaen at primingen rent faktisk inducerer dissonans, og derudover indikerer resultatet, at vores antagelser vedrørende selvforståelser, som centralt aspekt i dissonans, er sandsynlige. Selvopmærksomhed må være et centralt element i samtlige funktioner, der i teoriafsnittet antages at være en del af det psykiske immunsystem⁷¹.

Ydermere medfører priming til dissonans også signifikante sekundære main-effects på to andre eksperimentelle varianter – social forbundenhed og rumination. Ved varianten socialforbundenhed fremgår det på skalaen EMS-moral, at de som primes til dissonans ligeledes har tendens til i højere grad at betragte sig selv som et moralsk og ordentligt menneske, som tilpasser sig de sociale omgivelser⁷². Det kan antages, at dissonans medfører øget opmærksomhed på egen fremtræden, og dermed øges ønsket om at fremstå positiv i det ydre muligvis også. Dette tyder på, at dissonans medfører tendens til at fremhæve moralske attraktiver ved sig selv, hvilket forekommer plausibelt taget i betragtning af, at selvforståelse er et central element i dissonans. Det kan umiddelbart synes paradoksalt, at dissonans både medfører øget selvfokus i en mere nærværende og indadvendt forstand i tråd med forståelser knyttet til resultatet på MAAS. Resultaterne peger dog på, at dissonans samtidig øger selvfokus i forbindelse med egen fremtræden, her i en mere udadvendt forstand, i form af sociale attraktiver forbundet med moral. Denne selvfremhævelse af moral kan tænkes at have en beskyttende funktion⁷³.

Samtidig fremgår det af varianten rumination, at dissonansprimingen medfører øget self-kindness målt på SCS. Det vil sige, at primingen ikke blot forårsager at forsøgsdeltagerne vender opmærksomheden ind ad, men også medfører, at den opmærksomhed indebærer mere kærlige og varme følelser overfor sig selv. Self-compassion er som tidligere beskrevet en central funktion i psykens immmunsystem⁷⁴. Dette resultat understøtter, at dissonanspåvirkning af psyken vil igangsætte funktioner som har med vedligeholdelse at gøre.

Opsummerende for sekundære main effects

Resultaterne, der er præsenteret som sekundære main effects, peger i retningen af en hypotese om, at dissonansprimingen etablerer en tilstand hos forsøgsdeltagerne, som kan sætte sig igennem over hele eksperimentets forløb. Dermed peger resultaterne af sekundære main effects på, at dissonansprimingen virker. Denne hypotese giver anledning til at overveje, om det manglende resultatmæssige udbytte af de primære effektmål skyldes, at der simpelthen ikke er nogen sammenhæng mellem dissonans og disse funktioner.

Hvis vi nærstuderer de sekundære main effects, tegner der sig et billede af, at dissonans aktiverer funktioner i psyken, som har en vedligeholdende og beskyttende karakter. Det fremgår af ovenstående diskussion, at dissonansprimingen øger forsøgsdeltagernes grad af selvbevidsthed, moralsk self-enhancement og tendens til selv-venlighed⁷⁵. Som tidligere nævnt antages det at psykens immunsystem varetager vedligeholdelse og udvikling i psyken. Samtlige tendenser peger i retningen af at dissonans aktiverer funktionerne på en måde, som kan antages at varetage en rolle i psykens immunsystem.