Indholdsfortegnelse
Self-enhancement som dikotomi
Yüklə 0,96 Mb.
|
- Bu səhifədəki naviqasiya:
- Opsummering
- EMS-moral som dikotomi (herefter EMSm-dik)
- Rumination som dikotomi (herefter Rumdik)
- Samlet opsummering
Self-enhancement som dikotomiDikotomi af SEEN (herefter SEEN-dik) Til denne analyse er der indledningsvis foretaget en dikotomisering af SEEN skalaen og herefter en dikotomisering af EMS-skalaen, da det vurderes, at disse to skalaer supplerer hinanden i forhold til en belysning af self-enhancement60. IOS Det fremgår af tabel 18A, 18B og 18C, at der er signifikant sammenhæng mellem SEEN-dik og IOS (0,03), hvor de som scorer over middel på SEEN skalaen samtidig scorer signifikant højere på IOS (M= 87,36) i forhold til de, som scorer under på SEEN (M= 81,36), F(1,70)= 4,936, p<.030, r2=.119, (d = .591). Samtidig forekommer signifikant sammenhæng ved interaktion mellem priming og SEEN-dik, hvor de som scorer over middel på SEEN falder markant på IOS; kontrolbetingelsen (M= 90,85) og dissonanspriming (M= 83,88), samtidig med at de, som scorer under middel på SEEN stiger; kontrolbetingelsen (M= 79,44) og dissonanspriming (M=83,27), F(1,70)= 3,996, p<.050, r2=.119, (d = .505) (se tabel 18A og 18D). Dette tyder på, at de som scorer over middel på SEEN er mere socialt orienterede i bred forstand, men at denne tendens mindskes ved dissonanspriming. Samtidig gør det omvendte sig gældende for dem, som scorer under middel på SEEN. Yderligere fremgår det, at effect size er relativt lav, og at observed power er middel for både SEENdik og interaktionen mellem priming og SEENdik.
IOS subskalaer Attention Det fremgår af tabel 19A, 19B og 19C, at der er signifikant sammenhæng mellem priming og IOS subskalaen attention, hvor de dissonansprimede scorer lavere på IOS-attention (M=18,97), end kontrolbetingelsen (M= 20,59), F(1,70)= 3,572, p<.063, r2= .151, (d= .462). Dernæst fremgår det af tabel 19A, 19B, 19D, at der forekommer signifikant sammenhæng mellem SEEN-dik og IOS-attention, hvor de som scorer over middel på SEEN, samtidig scorer signifikant højere på IOS-attention (M= 20,90) i forhold til de, som scorer under middel på SEEN (M= 18,65), F(1,70)= 6,856, p<.011, r2=.151, (d = .733). Dette tyder på, at de som er over middel på SEEN samtidig er mere opmærksomhedssøgende end de, som er under middel. Yderligere fremgår det, at effect size er relativt lav, og observed power er middel for primingen og over middel for SEENdik.
Positive stimulation Der forekommer yderligere signifikant resultat på SEEN-dik og priming sammen med IOS subskala positive stimulation, hvor det fremgår at de, som scorer over middel på SEEN falder i positive stimulation ved dissonanspriming; kontrolbetingelsen (M= 31,85) og dissonanspriming (M= 28,81), hvor det modsatte gør sig gældende for de, som scorer under middel på SEEN; kontrolbetingelsen (M= 27,38) og dissonanspriming (M= 31,14), F(1,70)= 11,108, p<.001, r2= .148, (d = .908) (se tabel 20A, 20B og 20C). Det tyder på, at dissonanspriming og SE (dikotomiseret) interagere på en måde som skaber forandringer i forsøgsdeltagernes tendens til at blive positivt stimuleret af at være knyttet til andre. Yderligere fremgår det, at effect size er relativt lav, og observed power er høj for interaktionen mellem priming og SEENdik.
OpsummeringOpsummerende for dikotomien self-enhancement fremgår det, at de forsøgsdeltagere som scorer over middel på SEEN scorer signifikant højere på den samlede IOS skala, og at de falder markant, når de bliver primede til dissonans. Samtidig ses det, at de som er under middel på SEEN stiger ved dissonanspriming. I forlængelse heraf fremgår det, at de forsøgsdeltagere som scorer over middel på SEEN ligeledes scorer højere på subskalaen IOS Attention. Desuden gør det sig gældende, at dissonansprimingen medfører et fald i scoren på IOS subskalaen positive stimulation for de forsøgsdeltagere, som scorer over middel på SEEN, hvor det modsatte gør sig gældende for de forsøgsdeltagere, som scorer under middel på SEEN. Det tegner sig dermed et billede af, at forsøgsdeltagere med høj grad af self-enhancement er mere socialt orienterede, men når de bliver primede falder de i social orientering – stik modsat gør det sig gældende for de med under middel grad af self-enhancement. Generelt for resultater i forbindelse med SEEN (dikotomiseret) gælder det at mål for effect size er relativt lave. Observed power er middel for de fleste resultater, men forekommer særligt høj ved interaktionen mellem SEENdik og priming ved IOS subskalaen positiv stimulation. EMS-moral som dikotomi (herefter EMSm-dik)IPIP-20 Der forekommer signifikant sammenhæng mellem EMSm-dik, priming og dimensionen ekstrovert på IPIP-20, hvor det fremgår at de, som scorer højt på EMS-moral bliver markant mindre ekstroverte ved dissonanspriming; kontrolbetingelsen (M= 14,00) og dissonanspriming (M= 10,44), hvor det modsatte gør sig gældende for de, som scorer lavt på EMS-moral; kontrolbetingelsen (M= 11,67) og dissonanspriming (M= 14,40), F(1,72)= 18,636, p<.000, r2= .222, (d = .989) (se tabel 24A, 24B og 24C). Det tyder på, at EMS-moral interagerer med priming på en måde som medfører forandringer i forhold til dimensionen ekstrovert. Yderligere fremgår det, at effect size er tæt på moderat, og at observed power er høj.
Rumination som dikotomi (herefter Rumdik)SCS subskalaer Selv-fordømmelse For subskalaen self-judgement forekommer der signifikant sammenhæng mellem priming og self-judgement, hvor de dissonansprimede lader til at være mindre fordømmende over for sig selv (M= 15,49) end kontrolbetingelsen er (M= 17,18), F(1,77)= 5,028, p<.028, r2= .299, (d = .600). Samtidig er de som scorer over middel på RRQ signifikant mere fordømmende over for sig selv (M= 18,32) end de, som scorer under middel på RRQ (M= 14,35), F(1,77)= 27,650, p<.000, r2= .299, (d = .999) (se tabel 27A, 27B, 27C, 27D). Det tyder på, at dissonansprimingen medfører mindsket tendens til at være selvfordømmende. Resultaterne peger desuden på, at over middel tendens til rumination er koblet til at være selvfordømmende. Yderligere fremgår det, at effect size er moderat, og at observed power er middel ved priming og høj ved Rumdik.
Samlet opsummeringOpsummerende for eksperimenterne i foråret 2015 synes analyserne tilsammen at rumme nye og spændende resultater i forbindelse med dissonansmekanismen. Hvad angår dissonansemotionsskalaen forekommer der resultat på én variant ud af fire. De skalaer, vi tidligere har argumenteret for at anvende som effektmål, gav ligeledes begrænsede resultater – dog fik de afgørende betydning, i form af de indsigter, de tilvejebragte som moderatorer for primingen. Indeværende resultater vil blive diskuteret i efterfølgende afsnit. Yüklə 0,96 Mb. Dostları ilə paylaş:
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||