Indholdsfortegnelse

Beskrivelse af anvendte skalaer

I det følgende vil samtlige anvendte skalaer blive kort beskrevet i alfabetisk rækkefølge – priming er dog beskrevet som den første skala. Samtlige skalaer er oversat fra engelsk til dansk og er kombineret på forskellig vis i eksperimenterne (se bilag 7-10).

Priming

Som førnævnt har vi udvalgt og anvendt 10 ordpar, som har til hensigt at fungere som dissonanspriming, da deltagerne tvinges til at vælge det ene ord frem for det andet. De samme tyve ord indgår på kontrolbetingelsen, hvor deltageren frit har mulighed for at vælge af de 20 ord, og hvor de må vælge så mange eller så få, som de ønsker (se bilag 6).

Balanced Time Perspective Scale (BTPS)

BTPS er udformet af Webster (2011) til det formål at undersøge i hvilket omfang mennesker har tendens til at tænke positivt omkring deres fortid og fremtid. Det forudsiges, at et balanceret, positivt syn på både for- og fremtid har positive udkom i forhold til glæde, velbefindende og selvværd, hvilket understøttes og valideres af Webster (2011). Skalaen består af 28 items i alt, hvor de 14 relaterer sig til fortid og de resterende 14 relaterer sig til fremtid (Webster, 2011). Forsøgsdeltagerne besvarer skalaen på ud fra en 6 point likert skala.

Brief Self-Control Scale (BSC)

BSC er udvundet af en 36-item skala, som har til hensigt at måle på selvkontrol og viljestyrke – skalaen er oprindeligt udformet og valideret af Tangney et al (2004). Ifølge Tangney et al (2004) kan skalaen komprimeres til 12 items, som gør den nemmere at anvende men stadig udviser samme validitet og reliabilitet. Forsøgsdeltagerne rater her sig selv på en 5 point likert skala:

Egostic and Moralistic Self-enhancement Scale (EMS)

EMS er udformet og valideret af Vecchione et al (2013) til det formål at måle på hhv. egoistisk og moralistisk orienteret self-enhancement. Forfatterne finder evidens for en to-faktor struktur, hvorfor skalaen efter behov kan opdeles i to (egoisme og moral) til at belyse to distinkte fænomener. Vecchione et al (2013) kondenserer den oprindelige 24-item skala til en 14-item skala, hvor sidstnævnte er anvendt i dette projekt (Vecchione et al, 2013). Forsøgsdeltagerne besvarer skalaen ud fra en 5 trins point likert skala.

Emotion Control Questionaire (ECQ-2)

ECQ-2 er udformet af Roger & Nesshoever (1989) til det formål at måle emotionel kontrol, hvor emotion kontrol af forfatterne defineres som tendensen til at tilbageholde emotionelle udtryk. I dette projekt er det kun subskalaen ”Emotional Inhibition”, der er anvendt, hvilket kan lade sig gøre jf. den gennemførte faktoranalyse (Roger & Nesshoever, 1989). Denne subskala på 14 items måler på tendensen til at tilbageholde oplevede emotioner, hvor forsøgsdeltagene angiver om udsagnet passer eller ikke passer på dem.

Dissonansemotioner

Efter dissonansprimingen har vi en dissonansemotionsskala bestående af seks spørgsmål. I udviklingen af denne eksperimentelle række⁴⁷ blev udformet en skala omfattende de emotioner, der er blevet fremhævet i dissonansforskningen (e.g. Festinger, 1962; Festinger & Carlsmith, 1957; Festinger & Aronson, 1960) til det formål at undersøge om de optræder sikkert i forbindelse med dissonanspriming. Dissonansemotionsskalaen er før anvendt i forårs- og efterårseksperimenterne 2014. Deltagerne rater sig selv på en 4 point likert skala:

The Guilt and Shame Proneness Scale (GASP)

GASP er udformet af Cohen et al (2011) med udgangspunkt i antagelsen om at moralske emotioner er væsentlige i forståelsen af uetisk og antisocial adfærd. Forfatterene mener, at skyld og skam bør defineres, differentieres og måles på bedre vis, for at belyse dette mere fyldestgørende. GASP er udviklet til dette formål, hvor der måles på individuelt forskellige tilbøjeligheder til at opleve skyld og/eller skam ved forskellige scenarier (Cohen et al, 2011). Forsøgsdeltagerne besvarer skalaen på en 6-trins likert skala med udgangspunkt i, hvor sandsynligt de mener det er, at de ville reagere som beskrevet i det pågældende scenarie. Jo højere besvarelse, jo mere sandsynligt vurderer deltageren, at det kunne ske.

Interpersonal Orientation Scale (IOS)

IOS er udformet og valideret til det formål at udbygge fokus på fire dimensioner, som ifølge Hill (1987) har at gøre med interpersonal orientering. Disse fire dimensioner er (her angivet på engelsk) social comparison, emotional support, positive stimulation og attention – de er alle fire validerede og kan anvendes hver for sig efter behov (Hill, 1987). I dette projekt er den samlede skala inddraget, hvor forsøgsdeltagerne angiver placering på en 5 point likert skala.

IPIP-20

IPIP (International Personality Item Pool) findes i flere versioner (Buchanan, et al, 2005) og traditionelt har vi anvendt IPIP-20 i vores eksperimenter på stressklinikken. IPIP-20 er en forkortet udgave, som er udformet og valideret med den hensigt at gøre det lettere for forskere at anvende Big-Five inspirerede personlighedstest i deres forskning, da der er færre spørgsmål i IPIP-20, og det dermed bliver en mindre tidskrævende metode at anvende (Donellan, M. B et al, 2006). ⁴⁸ Deltagerne rater sig selv på en 6 point likert skala.

Narcissistic Personality Inventory (NPI)

Den originale NPI er udformet og valideret til det formål at måle individuelle forskelle i forhold til narcissisme (Raskin & Hall, 1979). Den nuværende og her anvendte version af NPI består af 40 items, som reflekterer syv forskellige komponenter (her angivet på engelsk): Authority, Self-Sufficiency, Superiority, Exhibitionism, Exploitativeness, Vanity, and Entitlement (ibid.) NPI er opstillet på en måde, hvor hvert udsagn som relaterer sig til narcissisme står over for et udsagn, som ikke relaterer sig til narcissisme. Forsøgsdeltagerne bedes vælge det udsagn som passer mest på dem for hver linje.

Rosenberg Self-Esteem Scale (RSE)

RSE er en 10-items skala udviklet af Rosenberg med henblik på måling af selvværd (Rosenberg, 1979). Skalaen er oprindeligt valideret på gymnasieelever men er siden anvendt og valideret i bredere populationer også. Forsøgsdeltagerne besvarer udsagnene på en 4 point likert skala.

Rumination-Reflection Questionnaire (RRQ)

Trapnell & Campbell (1999) forsøger at skelne mellem refleksion og rumination. De anvender og validerer til det formål RRQ, som består af i alt 24 items. Det antages, at rumination og refleksion er to sider af samme sag men med kvalitativt forskellige outcome, hvor førstnævnte antages at korrelerer signifikant med neuroticisme som udtryk for psykisk belastning (Trapnell & Campbell, 1999). Forfatterne laver en faktoranalyse på den samlede skala, og de spørgsmål som er relaterede til faktoren rumination er anvendt i dette projekt. Forsøgsdeltagerne besvarer de 12 items ud fra en 5 point likert skala:

The Melbourne Decision Making Questionnaire (MDMQ)

MDMQ er udvundet af Flinders Decision Making Questionnaire, som oprindeligt bestod af 31 items, der udgjorde tre primære faktorer, som betragtes som relevante i forhold til beslutningstagen. Mann et al(1997) validerer skalaen og ender med at korte den ned til 22 items bestående af fire faktorer: vigilans, hyper-vigilans, buck-passing og procrastination, som de kalder MDMQ (Mann et al, 1997). Samtlige faktorer er inddraget i dette projekt, hvor forsøgsdeltagerne besvarer om udsagnene ikke passer, sommetider passer eller passer.

The Mindfulness Attention Awareness Scale (MAAS)

MAAS er udformet af Brown & Ryan (2003) og består af 15 items, som har til hensigt at måle på menneskers tendens til at være selvopmærksom fra øjeblik til øjeblik. Skalaen fokuserer dermed på tilstedeværelse eller fravær af opmærksomhed og bevidsthed omkring sig selv, samt hvad der foregår i øjeblikket (Brown & Ryan, 2003 i Baer et al, 2004). Forsøgsdeltagerne bedes angive hvor ofte de har oplevelser, som svarer til det, der bliver beskrevet i de 15 udsagn. De besvarer skalaen på en 6 point likert skala:

The Self-Compassion Scale (SCS)

Neff (2010) udformer og validerer SCS med henblik på at opnå et validt samlet mål for self-compassion og samtidig validere de seks subskalaer. Subskalaerne består af selv-venlighed, selv-fordømmelse, common humanity, isolation, mindfulness og over-identifikation. Samtlige seks subskalaer er anvendt i dette projekt hvor forsøgsdeltagerne besvarer skalaen på en 5 point likert skala.

The Self-enhancement Scale (SE)

Hepper et al (2010) udformer og validerer en skala, som har til hensigt at måle på self-enhancement og selvbeskyttelses strategier. De finder på baggrund af en faktoranalyse frem til fire forskellige faktorer: defensiveness, positivity embracement, favorable construals og self-affirming reflections (Hepper et al, 2010). Samtlige subskalaer er inddraget i dette projekt med henblik på en måling af self-enhancement, hvor forsøgsdeltagerne besvarer en 6-trins likert skala som går fra 1 (gælder slet ikke) til 6 (gælder helt sikkert for mig)