Indholdsfortegnelse
Yüklə 0,96 Mb.
|
- Bu səhifədəki naviqasiya:
- Delanalyse
- Selvværd som dikotomi (herefter RSE-dik)
- Opsummering
Opsummering delanalyse IOpsummerende for dette afsnit fremgår det, at eksperimenterne i foråret 2015 har givet en begrænset mængde resultater, når vi ser på primingens main effect. Det er kun på varianten selvværd, at dissonansemotionerne giver signifikant resultat, hvilket vil blive diskuteret senere. De skalaer, som vi i varianterne placerede lige efter dissonansprimingen (effektmålene) gav blot ét signifikant resultat på én af varianterne, hvilket var varianten social forbundenhed, hvor de dissonansprimede scorede signifikant lavere på subskalaen IOS attention i forhold til kontrolgruppen. Hypotese 1, 2 og 4 kan dermed ikke understøttes med udgangspunkt i denne analyse. Hypotese 3 understøttes af resultaterne på IOS subskalaen attention, og hypotese 5 understøttes på varianten selvværd. Opsummerende for primingens sekundære main effects bør det nævnes, at dissonansprimingen på varianten selvværd medfører øget tendens til selvopmærksomhed målt på MAAS-skalaen. På varianten social forbundenhed medfører dissonanspriming en besvarelse af subskalaen EMS-moral, som tyder på et selvbillede, der er mere moralsk. Dernæst fremgår det af samme variant, at dissonanspriming medfører nedsat tendens til at være opmærksomhedssøgende målt på IOS-attention. På varianten rumination medfører dissonanspriming en forskydning i retning af øget self-kindness. Generelt fremgår det af alle resultater i delanalyse , at effect size kan betragtes som middel eller over middel ifølge de generelle retningslinjer56. Diskussion vedrørende ovenstående resultater forefindes senere i projektet. Delanalyse Denne analyse udspringer af ønsket om at udvide vores forståelse af dissonansmekanismen, og hertil benytte en analytisk metode, som resultater fra tidligere eksperimenter har peget på kunne være gavnlig. Som tidligere nævnt har vi i efterårets eksperimenter af dissonansmekanismen (2014) erfaret, at mål for selvkontrol kan fungere som moderator for hvorvidt primingen sætter sig igennem, hvis selvkontrol57 dikotomiseres (se bilag 11). Vi forestiller os, at der kan være berigende indsigter at hente i dikotomiseringen af de primære effektmål, på baggrund af hypotese 1, 2, 3 og 4, hvor de primære effektmål antages at interagerer med dissonansmekanismen. Vi har dog valgt at undlade IOS (dikotomiseret) og udskiftet den med en dikotomisering af SEEN (dikotomiseret) og EMS (dikotomiseret). Det har vi gjort ud fra ønsket om at moderatorerne ikke blot repræsenterer de primære effektmål, men også afspejler de funktioner vi har beskrevet i vores præsentation af mulige funktioner i det psykiske immunsystem58. Vi har afgrænset analysen i form af ikke at medtage de analyser, hvor der udelukkende forekommer et resultat mellem den pågældende dikotomi og den uafhængige variabel. Analysen har givet resultater på RSE (dikotomiseret), SEEN (dikotomiseret), EMS-moral (dikotomiseret) og RRQ (dikotomiseret). Selvværd som dikotomi (herefter RSE-dik)Dissonansemotioner Det fremgår af Tabel 6A, 6B og 6C at dissonansemotioner (DissEmo)59 og RSE-dik har signifikant sammenhæng, hvor de, som scorer over middel på RSE (selvværd) samtidig scorer signifikant højere på DissEmo (M=16,47) i forhold til de, som scorer under middel på RSE (M= 14,9), F(1,87)= 8,507, p<.004, r2=.207, (d = .822). Ved at anvende RSE-dik i sammenhæng med priming forekommer endnu et signifikant resultat (se Tabel 6A og 6D), hvor det fremgår at de, som scorer over middel på RSE stiger markant på besvarelsen af DissEmo, når de bliver primede til dissonans; kontrolbetingelsen (M=15,41) og dissonanspriming (M= 17,529). For de, som scorer under middel på RSE, og bliver primede til dissonans, sker der derimod et lille fald i besvarelsen af dissonansemotioner, kontrolbetingelsen (M=15,17) og dissonanspriming (M=14,64), F(1,87)= 6,057, p<.016, r2 = .207, (d = .682). Faldet for de som scorer under middel på RSE er dog ikke meget større end standard-variationen. Yderligere fremgår det, at effect size er tæt på moderat, og observed power er relativt høj ved RSEdik og over middel ved interaktionen mellem SEdik og priming.
IPIP-20 Neuroticisme Der forekommer signifikant sammenhæng mellem RSE-dik og dimensionen neuroticisme på IPIP-20, hvor det fremgår, at de som scorer under middel på RSE samtidig scorer markant højere på dimensionen neuroticisme (M= 11,50) end de som scorer over middel på RSE (M= 9,19), F(1,86)= 16,356, p<.000, r2=.236, (d = .979). Yderligere fremgår det, at de som scorer under middel på RSE stiger betydeligt i neuroticisme, når de primes til dissonans; kontrolbetingelsen (M= 10,78) og dissonanspriming (M= 12,23), hvor det modsatte gør sig gældende for dem, som scorer over middel på RSE; kontrolbetingelsen (9,77) og dissonanspriming (M= 8,61), F(1,86)= 5,181, p<.025, r2=.236, (d = .614) (se tabel 7A, 7B, 7C, 7D). Dette kunne tyde på, at en lavere grad af selvværd medfører en højere grad af emotionel labilitet. Yderligere fremgår det, at effect size er tæt på moderat, og at observed power er høj ved RSEdik, og over middel for interaktionen mellem RSEdik og priming.
MAAS Det fremgår af tabel 8A, 8B og 8C, at der er signifikant sammenhæng mellem priming og MAAS, hvor de dissonansprimede scorer signifikant højere på MAAS skalaen (M= 58,42) end kontrolgruppen (M= 54,54), F(1,86)= 4,929, p<.029, r2=.201, (d = .593). Dette tyder på at dissonansprimingen medfører en højere grad af selvbevidsthed. Der forekommer samtidig signifikant resultat ved RSE-dik og MAAS, hvor det fremgår at dem, som scorer over middel på RSE samtidig scorer højere på MAAS (M= 59,65) end de som scorer lavt på RSE (M= 53,32), F(1,86)= 13,075 p<.00, r2=.201, (d = .947) (se 8A, 8B og 8D), hvilket kunne tyde på at højere selvværd medfører højere grad af selvopmærksomhed. Yderligere fremgår det, at effect size er tæt på moderat, og at observed power er middel ved priming, og høj ved RSEdik.
OpsummeringOpsummerende for dikotomien selvværd fremgår det at forsøgsdeltagere med over middel selvværd scorer højere på dissonansemotioner, og desuden stiger, når de bliver dissonansprimede, i modsætning til forsøgsdeltagere med under middel selvværd. Derudover scorer forsøgsdeltagerne med over middel selvværd højere på MAAS. Dermed tegner der sig et billede af, at højere grad af selvværd er forbundet med højere grad af selvopmærksomhed og yderligere et større ubehag i forbindelse med priming. Forsøgsdeltagere med under middel selvværd scorer højt på neuroticisme, og stiger i neuroticisme når de bliver dissonansprimede, i modsætningen til forsøgsdeltagere med over middel selvværd, som falder lidt. Generelt for resultater i forbindelse med RSE (dikotomiseret) gælder det at mål for effect size og observed power er moderate. Særligt for RSEdik forekommer observed power høj ved både DissEmo, neuroticisme og MAAS. Yüklə 0,96 Mb. Dostları ilə paylaş:
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||