Indholdsfortegnelse

Etiske overvejelser

”Everyone in the world, including the participants in our experiments, is a social psychological theorist” (Aronson et al, 1998, p. 114)

Der argumenteres hos Wilson et al for, at etik er en udfordring for alle eksperimentelle socialpsykologer – det er et dilemma, som der ikke er nogen endegyldig løsning på, men der bør imidlertid gøres nogle overvejelser på forhånd (Wilson et al, 2010, p. 75).

Det gør sig gældende i mange socialpsykologiske eksperimenter, at der er et element af bedrag forbundet med selve eksperimentet³⁷. Dette skyldes blandt andet, at vi indenfor den socialpsykologiske forskning beskæftiger os med fænomener, som de fleste mennesker kender i deres hverdag (Aronson et al, 1998, p. 114). I forsøget på at isolere de variable, vi gerne vil undersøge er det ikke altid nok bare at observere dem i den virkelige verden – af og til er vi nødt til at studere og analyse fænomenerne i et lukket rum (ibid. p. 114) I nogle eksperimenter, kan det dermed være afgørende for eksperimentets udførsel, at forskerne tilbageholder information om, hvad eksperimentet reelt går ud på (Wilson et al, 2010, pp. 75-76; Aronson et al, 1998 p. 120). I vores eksperimenter får forsøgsdeltagerne besked på, at eksperimentet omhandler ”det moderne menneskes selvforståelser”, hvilket ikke er en direkte løgn men snarere en bredere formulering end de mere præcise antagelser, som danner baggrund for eksperimentet.

En del af problematikken omkring bedrag kan imødekommes ved at de-briefe forsøgsdeltagerne efter eksperimentet (Field & Hole, 2003, p. 100; Wilson et al , 2010, p. 76: Aronson et al, 1998). Ifølge Aronson et al (1998) kan det ikke understreges nok, hvor betydningsfuldt det er at debriefe forsøgsdeltagerne – og samtidig gøre dette på en meget nænsom og venlig måde. Især ved eksperimenter, hvor forsøgsdeltagerne i et eller andet omfang bliver snydt eller bedraget er dette vigtigt (Aronson et al, 1998, p. 123). Vi er kommet dette i møde ved i debriefingen at spørge, om deltageren havde nogle spørgsmål, og om de synes det var rimelige ting, de blev spurgt til. I tilfælde, hvor deltageren havde spørgsmål eller kommenterede, at eksperimentet var svært at deltage i/besvare/var tidskrævende, tog vi os ekstra tid til at tale dette igennem og forklare de bagvedliggende årsager. Samtidig understregede vi vigtigheden af, at den enkelte forsøgsdeltager holdt tæt vedrørende indholdet i undersøgelsen – dette er gjort for at minimere risikoen for, at eksperimentet skulle blive kompromiteret. Det påpeges af Aronson et al (1998) at forsøgsdeltagere ofte er meget samarbejdsvillige og bestræber sig på at efterleve sådanne forespørgsler (ibid. p. 124). Yderligere påpeges det af Aronson et al (1998), at forsøgsdeltagere har tendens til at opfatte eksperimentet som en test af deres evner – de-briefingen har i den forbindelse yderligere en funktion, da den medvirker til at fjerne fokus fra deltagerens evner, hvilket vi også som nævnt har gjort ved at informere de, der var interesserede, om formålet med eksperimentet (Ibid, p. 123).

Samtlige forsøgsdeltagere har inden deltagelse desuden læst og udført en samtykkeerklæring (se bilag 4) der informerer om indhold og rettigheder i forbindelse med deres deltagelse – dette er sket i tråd med anbefalingerne vedrørende samtykke til deltagelse i eksperimenter (Field & Hole, 2003, p. 98; Wilson et al, 2010, pp. 75-76). Alle forsøgsdeltagere er i øvrigt sikret fuld anonymitet og har fået kontaktoplysninger, hvis behovet skulle opstå for at kontakte os efterfølgende.

Overblik og argumentation for valg af priming

”Et levedygtigt forskningsprogram skal stå på andres skuldre. Det skal være i dialog med andres resultater. Det skal erkende, når resultater går det imod, eller åbner nye døre. Kort sagt så er det vigtigt at tage afsæt i gradualismens principper og målsætninger, når man skal vurdere programmer og retninger” (Baldursson, 2014, p. 1)

Den eksperimentelle del af dette speciale udspringer som tidligere nævnt af et ønske om at fortsætte undersøgelsen af dissonansmekanismen. Festingers kognitive dissonansteori har efterhånden mange år på bagen, og flere har siden hen forsøgt at belyse dissonansmekanismen yderligere (Aronson, E., 1997) – men spørgsmålene er stadig mange. Er vores metode til at undersøge dissonans tilfredsstillende? Hvordan kan vi få en mere uddybende forståelse af dissonansmekanismen? Vores bachelorprojekt bragte behovet for en mere uddybende forståelse af dissonansmekanismen på dagsordenen – 9. semesters projektet var et skridt videre på vejen dertil, hvor vi via et eksplorativt eksperimentelt studie validerede den priming-metode som er anvendt i de eksperimenter, der danner baggrund for dette speciales eksperimentelle del. Yderligere har viljestyrke og selvkontrol som ressource samt IPIP-20 været fast bestanddel i vores forskning på CETES/CKH de seneste år, hvorfor disse er inddraget i samtlige eksperimentelle varianter.

I udarbejdningen af dissonansprimingen forår 2014 fokuserede vi især på, hvad dissonans egentlig er for en følelse, og om det er muligt at inducere den. Vi gjorde os yderligere overvejelser om koblinger mellem dissonans og stress³⁸. Der arbejdedes ud fra en antagelse i tråd med Aronsons fremførte argumenter for, at selvforståelser er et centralt element i forståelsen af kognitiv dissonans (Aronson, 1997, p. 131). Samtidig er det som tidligere nævnt centralt netop i Festinger & Aronsons (1960) teori, at når der træffes et valg som et muligt ud af flere mulige alternativer, så vil følelsen af dissonans ofte forekomme. Dette sker fordi den valgte mulighed sjældent er udelukkende positiv og de fravalgte sjældent er udelukkende negative (Festinger & Aronson, 1960, p. 126). Disse teoretiske argumenter ligger til dels til grund for forsøget på at inducere dissonans ved at tvinge forsøgsdeltagerne på den ene forsøgsbetingelse til at vælge mellem to positiver som har med selvforståelser at gøre (eksempel: arbejdsom – behagelig). I form af vores socialpsykologiske udgangspunkt antager vi, at positiverne har med social attraktivitet at gøre forstået på den måde, at de enkelte ord i en eller anden forstand repræsenterer selvforståelser, som forsøgsdeltagerne gerne vil identificere sig med, og at de dermed bliver svære at vælge imellem. På kontrolbetingelsen havde deltagerne mulighed for frit at vælge de ord, de synes virkede beskrivende for dem – der var dermed ikke tale om et aktivt fravalg af bestemte ord, da ordene ikke var listet i par eller som modsætninger. Vi havde mulighed for at koble dissonans-betingelsen på en række eksperimenter omhandlende nostalgi forår 2014 og vi fik herigennem understøttet antagelsen om, at dissonans dels er koblet til stress (målt ved stress manipulation check, se bilag 5) og dels at dissonans kan induceres ved valg mellem positiver (ordpar-metoden, se bilag 6). Priming med dissonans medfører ifølge forårets 2014 eksperimenter øget negativ arousal og ubehag. Disse resultater blev understøttet i efteråret 2014, hvor vi anvendte de spørgsmål fra IPIP-20, som er relaterede til neuroticisme som udtryk for psykisk belastning³⁹. Her kunne vi se, at der skete en forskydning i psykisk belastning (målt ved neuroticisme) når forsøgsdeltagerne blev primet med dissonans (se bilag 1).

Ved semesteropstart februar 2015 havde vi dermed rimelig grund til at antage, at der findes sammenhænge mellem mellem stress og dissonans, samt at vi tilsyneladende har fundet en måde, hvorpå dissonans kan induceres⁴⁰. Derudover begyndte vi at gøre os antagelser om hvilke andre psykiske funktioner dissonansmekanismen kunne tænkes at have indflydelse på. Vi ved desuden, at et vigtigt element i terapi er i hvilket omfang klienten har ressourcer til at deltage i og være motiveret for behandling (e.g. Baumeister, R. F. & Tierney, J., 2011). I den forbindelse har vi en interesse fra tidligere projekter i at forstå fænomenet selvkontrol med fokus på selvkontrol og viljestyrke som ressource⁴¹. Samtidig havde vi fortsat en interesse i at belyse om dissonansmekanismen medførte forskydninger i retning af bestemte selvforståelser og personlighedstræk, hvorfor IPIP-20 fungerede som yderligere en fast bestanddel i hvert eksperiment⁴².

Rækken af eksperimenter foråret 2015 er et samarbejde mellem os og de 4. semesters-studerende som har Bendt T. Pedersen eller Einar B. Baldursson som vejleder. Den kreative proces omkring udformningen af de enkelte eksperimenter har fungeret således, at vi i samarbejde med vejleder har diskuteret os frem til fire psykiske funktioner, som vi mener spiller en afgørende rolle i menneskets psyke (rumination, selvværd, self-compassion og self- enhancement) og som kan betragtes som værende en del af psykens immunsystem. Disse funktioner belyses ud fra relevante skalaer til formålet⁴³ og benævnes herefter primært som effektmål, da det er placeret som første skala efter priming og dissonansemotionsskalaen⁴⁴. Ud fra antagelsen om at dissonans ligeledes er en funktion i det psykiske immunsystem, havde vi en forventning om, at der ville være interaktion mellem dissonans og disse primære effektmål. Til dette formål er fundet relevante skalaer og sammen med BSC og IPIP-20 danner disse baggrund for samtlige eksperimentelle varianter.

Derefter har vi i samarbejde med 4. semester udfyldt de forskellige eksperimentelle varianter med flere skalaer til det formål at indfange deres interesser samt udbrede vores horisont. Der var nogle grupper på 4. semester, som havde meget specifikke ønsker til sammensætning af skalaer, hvorfor der er foretaget to supplerende eksperimenter med fokus på stress og etik/moral. Disse eksperimenter og resultater indgår ikke i dette speciale. For overblik over samtlige eksperimenter⁴⁵ og rækkefølge af skalaer se bilag 7-10 samt bilag 13.⁴⁶