Indledning

Kap. 2 Problemformulering

Ud fra det ovenstående går vores undren på, hvorfor der skete dette skift i den overordnede politik og hvilke kræfter, der var medvirkende til, at SPD ved 1. verdenskrigs afslutning frasagde sig det revolutionære element i deres politik. For at kunne svare fyldestgørende på dette spørgsmål har vi opstillet tre underspørgsmål. Som det første underspørgsmål mener vi, at det vil være essentielt at se nærmere på revisionismedebatten, da denne repræsenterer det første egentlige angreb på partiets ortodokse marxistiske grundlag. Derfor ønsker vi at se på, hvordan disse revisionistiske tanker og ideer påvirkede partiets politik, og hvilken indflydelse de fik på den politik, som SPD førte i perioden op til og efter århundredskiftet, hvor de bl.a. ved flere tilfælde begyndte at stemme for budgetterne i de regionale Landdage. Det andet underspørgsmål omhandler perioden efter århundredskiftet op til 1. Verdenskrig. Her vil vi undersøge, hvilke kræfter indenfor partiet, der forsøger at trække SPD i retning af mere aktiv deltagelse i det parlamentariske system med bl.a. samarbejde med andre borgerlige partier til følge, og hvilke kræfter i partiet, der trækker partiet i en revolutionær retning, ligesom vi vil analysere den rolle partiets ortodokse marxistiske midtergruppe spillede i forsøget på at holde partiet fast på sit revolutionære grundlag og holde partiet samlet. Dette delspørgsmål vil altså forsøge at gøre rede for det ideologiske forhold mellem reform og revolution, som var til konstant debat i partiet i perioden; en splittelse, der bliver endnu mere tydelig efter afstemningerne om krigsbevillingerne, hvorfor dette også vil indgå som en essentiel del af dette underspørgsmål. Det sidste underspørgsmål vil blive udgjort af en undersøgelse af, hvordan de socialistiske partier agerede under krigen og den efterfølgende revolution. Her vil vi se på, hvordan SPD blev ved med at opretholde støtten til krigen, og hvordan dette splittede partiet og i realiteten dannede to nye partier, nemlig KPD og USPD. Derudover vil vi se på, hvordan disse tre partier agerer under revolutionen, og hvordan de forsøger at påvirke den.

Besvarelsen af disse tre underspørgsmål skulle gerne sætte os i stand til også at besvare, hvorfor der skete dette anti-revolutionære skift i SPDs overordnede politik, når SPD jo under 1918-revolutionen havde muligheden for at støtte den revolutionære virksomhed. Hvorfor skete der dette skift? Skal dette blot tolkes som et tegn på manglende politisk vilje til at tage magten ved at gennemføre en sådan revolution, eller var der tale om et decideret skift i den overordnede politiske linje, som partiet mente ville være mere givtig end den revolutionære vej. Denne undren fører os frem til følgende problemformulering:

”Hvad er baggrunden for skiftet i SPDs overordnede teoretiske tilhørssted fra 1890 til slutningen af 1. Verdenskrig, hvor partiet gik fra at have et revolutionært politisk program til at nedkæmpe revolutionen?”

Denne problemstilling vil være styrende for specialet, og for at kunne svare fyldestgørende, opstiller vi her de periodespecifikke underspørgsmål, der skal undergå en nøje undersøgelse, og som skal hjælpe os med til at belyse centrale begivenheder i perioden:

• 
  Hvilken betydning får legalitet og perioden med den parlamentariske fremgang? Dette spørgsmål dækker over en belysning af 1890’erne, hvor vi finder det essentielt at se på, hvilken indflydelse Erfurtprogrammet, reformismens fremkomst og revisionismedebatten har på udviklingen af partiets førte politik, og hvordan fremkomsten af disse retninger bliver behandlet i SPD.
  
• 
  Er SPDs udvikling/bevægelse med reformlinjen åbenlys før krigen? I perioden fra 1900 frem imod 1. Verdenskrig ønsker vi at se på, hvordan partiets politik udvikler sig frem imod samarbejdspolitikken med andre partier i parlamentet. Der vil blive fokuseret på den voksende splittelse mellem venstre- og højrefløjen i partiet; altså opgøret mellem reform og revolution. Vi ser herunder også på partiets ortodokse midtergruppe, og hvordan de kæmper for at holde sammen på partiet.
  
• 
  Hvilken betydning får krigen og revolutionen? Under krigen 1914-1918 og den efterfølgende revolution i 1918/1919 ønsker vi at undersøge, hvilken rolle de tre grupperinger (SPD, USPD og Spartakus/KPD) spiller i forbindelse med revolutionens forløb? Dette ser vi som essentielt, da det er her at splittelsen mellem de tre grupperinger fremstår mest tydeligt.
  

2.2 Emneafgrænsning

Vores problemstilling åbner op for en stor bredde af indgangsvinkler, hvorfor vi i dette afsnit vil konkretisere og afgrænse dem. Specialets formål er at fremanalysere, hvorfor der skete det ovennævnte skift i SPDs politik, fra revolutionært parti i 1890 til anti-revolutionært, efter 1. Verdenskrig. Dette ønsker vi at gøre ved at fremanalysere de muligheder for afvigelser, der gives indenfor rammerne af Erfurtprogrammet, således at specialet sammenholder den teoretiske selvforståelse, der fremlægges i programmet, med partiets faktiske handlinger og de faktiske debatter, der foregår i partiet. Dette vil blive gjort ved hjælp af en analyse af SPDs historie, hvor de vigtigste aspekter vil blive bragt frem i lyset og efterfølgende undergå en grundigere analyse, med henblik på en besvarelse af problemstillingen. Det vil være misforholdet mellem teori og praksis, der bliver styrende gennem specialet, og som vil fungere som en rød tråd. Projektet vil samtidig, via en redegørelse for de vigtigste socialistiske teorier i perioden, forsøge at skabe overblik over de forskellige teoretiske retninger indenfor socialismen/marxismen. Dette vil være med til at tydeliggøre forskellene mellem drivkræfterne bag både den revolutionære og anti-revolutionære politik. Som det kan ses herudfra, er specialet således et teoretisk speciale, der antager at teorien spiller en rolle for partiets udvikling, da vi mener, at hvis teorien er uklar bliver politikken det også. Vi afviser hermed ikke, at andre forhold kan spille en rolle, men dette speciale vil udelukkende fokusere på den teoretiske udvikling. De følgende punkter præcisere vores afgrænsning yderligere, således at vi kan frembringe en fyldestgørende analyse af problemstillingen:

• 
  Specialet vil søge at udarbejde en forståelse for den anti-revolutionære politiks fremvækst i SPD. Altså hvordan partiet bliver bygget op omkring et revolutionært program i 1890 og senere vælger at følge en linje, der aktivt bekæmper de revolutionære kræfter i 1918/1919.
  
• 
  Specialet vil udelukkende koncentrere sig om arbejderbevægelsens politiske gren, SPD, hovedsagligt efter 1890. Herunder vil vi også belyse USPD og Spartakusforbundet/KPD, samt til en vis grad fagforeningerne. Det betyder, at vi har udeladt at analysere forholdene for den enkelte arbejder, og at vi derfor behandler de tyske arbejdere som en helhed.
  
• 
  Projektets teoretiske fundament vil bestå af forskellige versioner af marxistisk og socialistisk teori herunder Marx, Bernstein og Kautsky.
  
• 
  Tidsmæssigt vil specialet behandle perioden 1890-1919, men vil dog også kort redegøre for partiets tidlige historie, herunder partiets dannelse og eksistens under socialistlovene, og det vil hovedsagligt operere indenfor Tysklands grænser.
  
• 
  Som hovedregel har vi valgt ikke at beskæftige os med den socialistiske Anden Internationale. Som altid er der dog undtagelser fra reglen, og Internationale vil blive inddraget, hvor udeladelse ellers vil influere på konteksten.
  
• 
  Vi har også valgt ikke at behandle agrarspørgsmålet i nogen særlig udstrækning, da vi finder at det knytter sig mere til reformismens opkomst i Sydtyskland og ikke spiller nogen væsentlig rolle for skiftet i partiets revolutionære politik.
  

Vi vil i det efterfølgende kort redegøre for ovenstående afgrænsninger, således at det fremgår hvilke overvejelser, der ligger bag. Argumentet bag tidsrummets angivelse til perioden 1890-1919, skal findes i, at det var i denne periode, der fremkom en legal organiseret tysk arbejderbevægelse med et politisk program, der opnåede reel politisk indflydelse. Grunden til at specialets sluttidspunkt sættes til 1919, skal findes i, at modsætningerne mellem det revolutionære KPD og det anti-revolutionære SPD her fremstod mest tydeligt, hvilket f.eks. kom til udtryk ved, at socialdemokraterne bekæmpede de revolutionære. Dermed kan man allerede tydeligt se SPDs nye politiske retning. Grunden til at vi har valgt at tilknytte et afsnit, der kort behandler partiets historie uden for vores fastsatte tidsramme skyldes, at dette giver den bedst mulige forståelse af partiet, og de splittelser, der senere kom til at præge det, og at der her blev grundlagt en opfattelse af revolutionen, som fik betydning for partiets teoridannelse.

Valget af de nævnte socialistiske teoretikere skal ses i lyset af, at det var disse, der prægede arbejderbevægelsens politiske/teoretiske udformning og udvikling i perioden. Andre teoretikere kom også til at yde indflydelse i perioden, og derfor repræsenterer de ovenstående kun et udvalg af dem, vi ønsker at benytte i specialet. Der vil også blive inddraget personer som i kortere perioder havde indflydelse på partiet, og som vi finder det relevant at belyse i forhold til vores problemstilling, f.eks. Vollmar.

Derudover vil vi som nævnt ovenfor, udelukkende se på de politiske grene af arbejderbevægelsen. Det betyder, at vi ikke vil se på den enkelte arbejders tilhørsforhold til bestemte organisationer, eller den enkelte arbejders politiske overbevisning, økonomiske eller sociale forhold, men udelukkende beskæftige os med udviklingen af det overordnede politiske program indenfor organisationerne. Dette skyldes, at det var indenfor toppen af de politiske bevægelser, at de forskellige socialistiske teorier blev udviklet, ligesom det også var SPDs ledere, der besluttede at fravælge revolutionen. Desuden mener vi ikke, at ledelsen i SPD vil reagere på en holdningsændring hos den almene arbejder, hvorfor det vil derfor være mindre relevant at beskæftige sig med den enkelte arbejder.

Hvad angår grunden til, at vi ikke inddrager Anden Internationale, så skyldes dette, at debatterne her svarer nogenlunde til dem, der foregik i SPD i samme periode, og selvom det kunne være spændende med et andet perspektiv på debatterne, så vil en sådan fokusering bringe os for langt væk fra vores kerneområde, som jo er det tyske socialdemokrati.

Vi har ligeledes valgt ikke at behandle agrarspørgsmålet, der opstår i midten af 1890’erne, og som var en diskussion, som drejede sig om, at SPD burde henvende sig til bønderne i det sydlige Tyskland, hvilket f.eks. Vollmar argumenterede for, da disse havde lige så dårlige vilkår som arbejderne i byerne, hvorfor de to grupper burde sidestilles i partiets program. Grunden til at vi ikke ønsker at behandle dette spørgsmål skyldes, at SPD hentede sin magtbase i det nordlige Tyskland og her fortsat kun appellerede til arbejderne. Agrarspørgsmålet får derfor ikke synderlig betydning for partiet som helhed, men kun for de sydtyske stater hovedsagligt Bayern, Baden og Württemberg.