Indledning

Kap. 3 Specialets metode

3.1 Specialets struktur og de metodiske overvejelser

Opbygningen af specialet må betegnes som ganske traditionel, idet vi arbejder ud fra en opsat problemstilling, som vi ønsker at undersøge. For at kunne undersøge denne problemstilling på den mest givtige måde, har vi som nævnt opstillet nogle punkter til undersøgelse, som skal være med til at fyldiggøre og konkretisere vores analyse. Vi agter løbende at give læseren indblik i, hvad formålet med netop det enkelte afsnit vil være, og hvilke bidrag det skal give til den senere diskussion. Dette skal gerne sikre, at overblikket aldrig mistes af syne, ligesom det skal hjælpe både os selv og læseren med at bibeholde den røde tråd igennem specialet, således at specialet fremstår læservenligt.

I dette afsnit vil vi beskrive, hvorledes vi vil gribe analysen an. Som undersøgelsesmetode anvender vi en levningsudnyttelse af kilderne. Det vil sige, at vi vil undersøge de forskellige teoretikeres skrifter, som kan have haft indflydelse på udviklingen af SPDs politiske program. Herigennem skulle vi være i stand til at analysere os frem til en teoretisk udvikling indenfor SPD og senere USPD samt Spartakusforbundet/KPD. I forbindelse med en levningsudnyttelse af kilderne undersøges den oprindelige teori, mens der ikke tages hensyn til selve teoriens eventuelle sandhedsværdi. Dette betyder, at vi ikke ønsker at undersøge, hvorvidt den enkelte teoretiker har eller får ret i sine teorier, men at vi udelukkende vil se på den enkelte teoretikers indflydelse på udviklingen af SPDs politik. Årsagen til at vi ikke ønsker at vurdere sandhedsværdien af de forskellige teorier og således komme med en kritik af disse, er til dels, at dette er blevet gjort af andre forfattere andetsteds, og ydermere at det ligger udenfor dette speciales rækkevidde, og derved ingen indflydelse har på vores problemstilling. Det er derfor udelukkende de omstændigheder, der har haft indflydelse på udviklingen i SPDs politik, som vi vil se på i dette speciale. Formålet vil være at opnå forståelse for, hvilke grundtanker, der ligger bag teorierne, samt hvilke effekter deres fremkomst måtte have på udviklingen af SPDs politiske program. De forskellige socialistiske/marxistiske teorier vil således udgøre specialets teoretiske fundament og samtidig danne grundlag for en forståelse for den overordnede teoretiske udvikling indenfor socialismen og SPD i perioden.

Et andet centralt analyseredskab i specialet er kapitel 6 om SPDs historiske udvikling. Dette kapitel vil fremanalysere de vigtigste aspekter af partiets politiske og teoretiske udvikling med henblik på vores problemstilling. Derved kan vi sætte disse begivenheder ind i deres retmæssige historiske kontekst og dermed være i stand til at forstå fremkomsten af den anti-revolutionære politik indenfor partiet. Dette vil blive fremanalyseret ved hjælp af analyser af eksisterende værker om den tyske arbejderbevægelse, både specifikke og generelle samt værker om enkeltpersoner indenfor bevægelsen. Desuden vil der i begrænset udstrækning inddrages breve fra fremtrædende skikkelser indenfor arbejderbevægelsen. Dette skal være med til at fremanalysere, hvem der øvede indflydelse på både udviklingen af den revolutionære og anti-revolutionære politik i partiet, og hvilken grad af indflydelse de udøvede i bevægelsen. Derudover benytter vi os af statistisk materiale i form af valgresultater, som vil belyse, hvilken tilslutning partiet havde i befolkningen. Da vi ikke føler, at der tidsmæssigt er plads til en grundig analyse af de originale kilder, vil specialet altså grundlæggende tage udgangspunkt i andre forskeres behandling af emnet. Dette vil give os de bedste muligheder for at fremanalysere, de vigtigste aspekter i forhold til vores problemstilling.

3.2 Specialets teoretiske fundament

Som nævnt ovenfor vil en stor del af specialets teoretiske fundament hvile på socialistiske og marxistiske teorier. Vi anser det for yderst vigtigt at opnå indsigt i de forskellige teoretiske retninger, da dette er nødvendig for at kunne spore udviklingen i SPDs politiske program, og ydermere sætte os i stand til at identificere de drivkræfter, der har bidraget til udviklingen. Nedenfor vil vi give indblik i specialets teoretiske fundament, som senere vil være essentielt for en forståelse af specialets problemstilling og besvarelse.

Det politiske program, som blev SPDs politiske grundlag i den første periode (1875-1891), og som blev nedfældet i Gothaprogrammet, hvilede ikke på et bestemt fastlagt teoretisk fundament. Programmet var mere en sammensat størrelse af forskellige teoretiske retninger, hvilket skyldtes, at ledelsen i SPD hentede sin inspiration fra flere retninger. De to teoretiske retninger, som kommer klarest til udtryk i Gothaprogrammet, er indflydelsen fra Marx og Engels og indflydelsen fra Lassalle. Lederne af det unge arbejderparti havde svært ved at adskille de teoretiske positioner fra hinanden, hvilket til dels skyldtes, at teorier såsom Marx’ teorier om kapitalakkumulation og kapitalens bevægelser var tungt teoretisk stof og derfor svært begribeligt. Derfor kunne det være svært at adskille Marx’ teorier fra f.eks. Lassalles, og derfor var partiet præget af en blanding af marxistisk og lassalleansk indflydelse. At dette var tilfældet fremgår også tydeligt af Gothaprogrammet, hvor SPD på nogle punkter overtog og omformulerede statutter fra Første Internationale, (en fremgangsmåde som Marx efterfølgende udsatte for kraftig kritik i skriftet Kritik af Gothaprogrammet).² Den lassalleanske indflydelse skinnede ligeså tydeligt igennem andre steder. F.eks. udstrålede programmet en optimistisk tro på staten, som gennem finansiering af offentlige midler skulle etablere små socialistiske produktionsenklaver indenfor det kapitalistiske samfund.³ På trods af de af disse divergerende kilder til SPDs teoretiske program vil specialet kun redegøre for både Marx’ og Engels teorier, da det var dem, der fik størst betydning for den fremtidige udformning af SPDs politik. Nogle af Lassalles ideer vil i stedet blive gengivet i afsnit 6.1, hvor de vil blive sammenholdt med Marx’ kritik.

Specialet vil også forsøge at afdække den teoretisk/ideologiske debat, der fandt sted i SPD op gennem 1890’erne. Her brød ideer frem, der stillede spørgsmålstegn ved partiets fortsatte tilknytning til den revolutionære marxisme, og især Eduard Bernstein forsøgte med en række artikler i Neue Zeit og senere i bogform i værket Socialismens Forudsætninger at omforme marxismen. Han kritiserede her bl.a. den historiske materialisme, merværditeorien, revolutionsteorien samt den generelle opfattelse af strategi og taktik indenfor SPD. Det var denne kritik, der satte gang i revisionistdebatten, hvor også intellektuelle teoretikere som Karl Kautsky og Rosa Luxemburg deltog med indlæg imod Bernstein. Det kom sågar til en formel afstemning på partikongressen i Hannover 1899, hvor der blev vedtaget en resolution, der fastslog, at partiet fortsat skulle fastholde sit revolutionære grundlag. Heri ønsker vi at se på, hvilke kræfter der drev partiet til at fastholde den revolutionære kurs, på trods af modstand fra både partiteoretikere (Bernstein) og fra mere folkelige ledere som Vollmar. Dette vil i højere grad give os indsigt i udviklingen i partiets politiske grundlag igennem perioden.

I perioden mellem år 1900 og 1. Verdenskrigs udbrud er det hovedsagligt de revolutionære tanker repræsenteret af Kautsky og Luxemburg, der kommer til at dominere partiet. Det er her bl.a. debatter om brugen af massestrejker som våben i kampen for en proletariatets magtovertagelse, der præger den teoretiske debat. Med afstemningen om krigsbevillinger til støtte til 1. Verdenskrig kom de afgørende brud i partiet, som medførte, at flere af de ledende teoretikere, herunder Bernstein, Kautsky og Luxemburg, brød med SPD. Disse uoverensstemmelser kulminerede i en decideret opsplitning af partiet i først to grupper, SPD og det uafhængige socialdemokrati USPD. Senere brød Spartakusforbundet ud af USPD og blev til det kommunistiske parti KPD. I forbindelse med denne splittelse udviklede USPD ikke et selvstændigt teoretisk grundlag, men fulgte i store træk (hvis man ser bort fra krigsmodstanden) SPDs overordnede politik. Spartakus derimod udviklede sit eget teoretiske fundament, som indeholdt en række opgaver for fremtidens proletariat, der skulle sikre, at revolutionen blev en realitet. Disse opgaver vil der blive redegjort for, idet de i det store hele repræsenterer den revolutionære bevægelse i Tyskland, også efter Spartakus blev til KPD.

Kap. 4 Historiografisk oversigt

Herunder vil vi gennemgå specialets vigtigste litteratur og prøve at sætte det i kontekst i forhold til de generelle strømninger i litteraturen om arbejderbevægelsens historie i Tyskland. Til dette har vi valgt at tage udgangspunkt i en nyere historiografisk oversigt udarbejdet af historieprofessor ved Berlins Universitet, Jürgen Kocka.⁴ Her har Kocka forsøgt at trække nogle hovedlinjer i litteraturen om tysk arbejderbevægelse.

Op til 1950’erne har arbejderbevægelsen som emne ikke tiltrukket megen akademisk interesse, men har i stedet ofte været præget af intellektuelle med tilknytning til arbejderbevægelsen. Dette passer fint ind i det billede vi har af litteraturen i denne periode. Et eksempel herpå er Paul Frölichs værk Rosa Luxemburg, da Frölich selv var elev under Luxemburg og derfor havde førstehåndsviden om hendes virke. Dette bevirker dog at objektiviteten ikke altid i højsædet hos Frölich. Vi mener alligevel, at denne biografi bidrager med flere nyttige oplysninger, når blot subjektiviteten holdes in mente. Også Peter Gays biografi, The Dilemma of Democratic Socialism: Eduard Bernstein's challenge to Marx fra 1954, falder godt ind i denne katagori, da Gay selv er født i Tyskland (han flyttede i 1939) og dermed selv har observeret den tyske arbejderbevægelse. Værket er stadig det mest komplette værk om Bernstein, både som person og som socialistisk teoretiker. Herigennem mener vi at kunne opnå den bedste indsigt i Bernsteins teorier, da dette område fylder størstedelen af værket. Det er dog ikke kun Bernstein intellektuelle standpunkt, som Gay fremstiller, han forsøger også, og opnår det i høj grad, at sætte disse teorier i relation til de begivenheder, der forekommer i Bernsteins samtid. Derudover beskriver bogen også det intellektuelle “slagsmål” mellem Engels og Bernstein i perioden.

Herefter begynder der at blive udgivet litteratur, der er mere videnskabeligt baseret, og som stadig har stor betydning i dag. Dette ser vi også tydeligt i den litteratur vi har valgt at benytte fra denne periode. Her sigtes hovedsagligt til Carl E. Schorskes værk fra 1956, German Social Democracy 1905-1917: The Development of the Great Schism. Heri ses tydeligt den videnskabelige karakter, der begynder at blive fremtrædende i denne periode, i og med at flere akademikere begynder at interessere sig for området. Værkerne i denne periode fokuserer altså mere på arbejderbevægelsens politik, på at sætte denne ind i det politiske systems bredere kontekst og på at sammenholde denne med den økonomiske udvikling i samfundet. Dette kan også tydeligt ses hos Schorske, når han prøver at analysere sig frem til de årsager, der medførte, at SPD blev brudt ved starten af 1. Verdenskrig. Grunden til at vi finder dette værk relevant giver nærmest sig selv, idet emneområdet dækker en stor del af den problemstilling, vi selv ønsker at undersøge. På trods af at dette værk har nogle år på bagen, så er dybden af Schorskes undersøgelse af kilder stadig imponerende og lige så gyldige, som da bogen først udkom. Derudover behandler han ikke blot splittelsen i partiet alene, han sætter denne i relation til andre begivenheder, der forekommer i perioden. Et andet værk fra denne periode, som passer ind i den ovennævnte beskrivelse af litteraturen fra denne tid, er G.D.H. Coles værk, A History of Socialist Thought vol. 1 - 4, som er udgivet i perioden fra 1950-1969. Grunden til at vi har fundet dette værk relevant, er den omfattende redegørelse han gør for socialismens historie i Europa. Cole sporer socialismens begyndelse helt tilbage til de franske utopiske socialister, men mere relevant for vores problemstilling så går han også dybden med SPD i den for os relevante periode (1890-1919). Derudover gennemgår han massive mængder af materiale for at kunne give en beskrivelse af socialismen og de socialistiske bevægelser i Europa. Med henblik på Tyskland, som jo er vores specialeområde, beskriver han udviklingen i den tyske arbejderbevægelse fra 1848-revolutionen til revolutionen i 1918. Herunder er der store mængder materiale om forskellige tyske socialistiske teoretikere. Derfor finder vi, at dette værk, på trods af dets efterhånden fremskredne alder, vil være i stand til at give en fyldig indsigt i socialismens/marxismens opblomstring og vækst i Tyskland.

Historieskrivningen, argumenterer Kocka for, ændrer sig dog en del op igennem 1960’erne og 1970’erne, hvor især det socialhistoriske element kommer mere i fokus. Dette skyldtes en overbevisning om, at for at forstå arbejderbevægelsens historie, er man nødt til at se på livet og bestræbelserne hos de folk, der udgør arbejderbevægelsen. Dette ses også i nogle af de værker, vi benytter fra denne periode, hvor det ofte er biografier eller ”hverdagshistorie” som forfatterne beskæftiger sig med. Dette kan ses i de værker vi har valgt til at beskrive Karl Kautsky. Massimo Salvadoris værk Karl Kautsky and Socialist Revolution 1880-1938 fra 1979 gennemgår mange af Kautskys tanker og skrifter, og denne bog fremstiller fint de interne partidebatter, som foregår i SPD. Værket går i dybden med Kautskys tanker specielt omkring emnerne socialisme og demokrati, herunder også parlamentarisme, valg, samarbejde med borgerlige koalitioner og bureaukrati. Derudover har vi valgt at supplere med Gary Steensons værk: Karl Kautsky 1854-1938: Marxism in the Classical Years fra 1978. Dette værk supplerer Salvadoris godt, da det også dækker Kautskys liv udenfor partiet. Vigtigere er det dog, at Steenson i arbejdet med værket, har været grundig i indsamlingen af materiale fra Kautskys mange skrifter, både udgivede og uudgivede (dette kan understøttes med, at han angiveligt har arbejdet sig igennem omkring 10.000 af Kautskys breve og personlige papirer). Derudover behandler Steenson også Kautskys periode som redaktør for Neue Zeit i perioden 1883 til 1917. Derfor mener vi, at disse to bøger tilsammen giver et godt billede både af Kautsky som person, men også af alle relevante dele af hans virke. Samtidig har vi også to biografier om Rosa Luxemburg fra denne periode. Det drejer sig om J. P. Nettls værk fra 1966, Rosa Luxemburg samt en biografi af Toni Liversage, der findes som indledning til værket Politiske Skrifter af Rosa Luxemburg. Disse to værker giver tilsammen en grundig beskrivelse af alle aspekter af Luxemburgs liv, både personligt og fagligt. Ydermere giver værkerne en god indsigt i den kreds af samarbejdspartnere, som omgiver Luxemburg, både i etableringen af den yderste venstrefløj i SPD, men også som forsvarer for den revolutionære marxisme. Værkerne giver også et billede af forholdet mellem Luxemburg, Kautsky og Bernstein. Derudover giver Nettls værk en kritisk fremstilling af Luxemburgs involvering i 1918 revolutionen. Vi har dog også fundet værker, som vi finder essentielle for vores problemstilling, der ikke passer ind i de generelle tendenser, der ifølge Kocka hersker i denne periode. For det første har vi fundet mere generelle redegørelser for revolutionen. Det ene ser på revolutionen generelt, nemlig John W. Misharks værk, German Marxism and World War I, 1914-1919 fra 1967. Dette værk giver et godt billede af holdningen til krig i SPD op til revolutionen. Derudover giver det en vis indsigt i revolutionens forløb med flere henvisninger til relaterede begivenheder før revolutionen. Vi mener desværre at opbygningen af denne bog gør, at læseren undervejs kan miste overblikket, da forfatteren har en tendens til springe rundt mellem forskellige emner og tider. Dertil lader sproget sig meget tilbage at ønske, da stave- og grammatiske fejl er hyppigt forekommende. Et andet værk, der også falder i denne katagori, er The German Revolution 1917-1923 af Pierre Broué fra 2006, som er en ny oversættelse af hans værk fra 1971. Denne vil blive et af vores hovedværker, da den giver en fyldig beskrivelse ikke bare af selve revolutionen, men også giver en god indsigt i forholdene i både SPD, USPD og Spartakus/KPD. Ydermere giver bogen et detaljeret indblik i både arbejderaktioner og folkelige aktioner, og samtidig giver den også indsigt i partipolitik på både nationalt og lokalt niveau. Det vil sige, at den giver teoretisk indsigt i partierne på alle niveauer (både på individuelt medlemsniveau og op til de ledende teoretikere). Derudover redegør værket også for partifraktioner, splittelser og alliancer, ligesom Broué også analyserer skift i partipolitik og taktik i perioden. Yderligere gives der nærmest en time for time beskrivelse af den intense agitation og de nationale og private konferencer, der forekommer i Tyskland i perioden. Derudover har vi også valgt, at benytte os af et værk, der fokusere mere på USPDs rolle under revolutionen, David W. Morgans værk The Socialist Left and German Revolution: A History of the German Independent Social Semocratic Party, 1917-1922. Som titlen indikerer, behandler dette værk USPDs, historie fra oprettelsen i 1917 til partiet igen forenes med SPD i 1922. Morgan forsøger at belyse det socialistiske parti under revolutionen med henblik på et studie i partiets historie, struktur, organisation, lederskab mm. Skal man komme med en kritik af værket, så må det være, at Morgan ikke gør synderligt meget ud af USPDs teoretiske tilhørsforhold, hvilket virker en smule besynderligt, da både Kautsky og Bernstein er medlemmer, men som nok skyldes, at bruddet med SPD ikke skyldes revolutionære ideologiske forhold, men derimod overvejende moralske. For det andet finder vi også, at der i denne periode begynder at fremkomme mere teoretiske værker, der behandler arbejderbevægelsens teori. Af relevans for dette speciale kan nævnes Leszek Kolakowskis massive trebindsværk fra 1978, Main Currents of Marxism, der tilsammen optager godt over de 1000 sider. Heraf benytter vi os især af bind to The Golden Age, der dækker perioden omkring Anden Internationale frem til denne organisations ophør omkring 1. Verdenskrigs udbrud i 1914. Derudover inkluderes også emner af mindre relevans for dette speciale, f.eks. fremkomsten af den Leninistiske tankegang og udførelsen af denne tankegang under revolutionen i 1917. Dette værks relevans skal dels findes i, at den periode, som værket repræsenterer, stort set svarer overens med den for os relevante periode, og dels i at værket giver en fremragende indsigt i de ledende teoretikeres værker og teorier. Værket giver altså et godt indblik i højre-, midt- og venstrefløjen i SPD, som vi mener, er relevant for afdækningen af vores problemstilling. Derudover kan også nævnes Ole Marquardts værk, Det Tyske Socialdemokrati – en analyse af SPD’s og fagforeningernes teori og praksis, som er udgivet i 1975 i Den jyske historiker, som også bryder tendenserne i denne periodes historieskrivning ved at havde en stor teorifokusering. Værket omhandler, som titlen indikerer, en analyse af det tyske socialdemokrati, og det udarbejder en række påstande, som er spændende i forhold til dette speciales problemstilling. Det fremstiller bl.a. socialdemokratiets tidlige historie og søger at udarbejde den nødvendige teoretiske forståelse for partiets udformning. SPDs teoriudformning var ifølge Marquardt stærkt påvirket af, at Marx’ teorier ikke på daværende tidspunkt var færdiggjorte. Derudover argumenteres der også for, at SPDs teoretiske grundlag blev fastlagt ud fra Engels’ Anti-Dühring, hvilket SPD, ifølge værkets forfattere, ikke skulle have gjort, da teoriforståelsen i Anti-Dühring, både var forkert og ufuldstændig.⁵ Vi betragter bogen som relevant for vores speciale, da den giver et godt overblik over datidens SPDs teoretiske forståelsesramme. Derved kan man ikke sige, at hoveddelen vores litteratur fra denne periode, stiller sig på linje med de hovedtendenser som Kocka fremlægger for denne periode.

Op igennem 1980’erne begynder forskerne at lægge mere vægt på at kæde arbejderbevægelsens historie sammen med andre emner f.eks. kønsforskning. Derudover kendetegnes perioden ved den fokuseringen på den enkelte arbejders hverdagshistorie, hvor den enkelte forsker er helt nede på mikroniveau. Kockas syn på litteraturen i denne periode stemmer ikke overens med vores ene værk fra denne periode, da dette fokuserer på revisionismedebatten og ikke på arbejdernes hverdagsliv. Værket er H. Tudors og J. M. Tudors, Marxism and Social Democracy: The Revisionist Debate 1896-1898 fra 1988. Heri gives en udmærket kort biografi af Bernstein, men mere vigtigt så giver værket en grundig indføring i revisionistdebatten, hvor den udover at skitsere debattens historiske forløb også supplerer med de, for debatten, relevante kilder. Disse udgøres især af artikler fra partiteoretiske tidsskrifter og partiaviser, hvori bl.a. Bernstein, Kautsky og Luxemburg havde deres heftige polemik, men kilderne består også af breve fra de involverede parter, ligesom de dækker taler fra partikongresserne i perioden. Derfor vil dette værk være yderst nyttigt til at beskrive teoriudviklingen og teoriovervejelserne indenfor partiet i den sidste halvdel af 1890’erne. Skal man give en kritik af dette værk, må det være, at det fremstiller Bernstein som en fraktionsleder indenfor partiet, når han reelt stod næsten alene med sine revisionistiske ideer, mens debatten stod på.

Siden murens fald er interessen for arbejderbevægelsens historie faldet markant. Dette kæder Kocka sammen med, at troen på socialismen samtidig er faldet kraftigt, og derfor har andre sociale bevægelser fået størstedelen af opmærksomheden, f.eks. feminisme og miljøbevægelser. Dette passer også fint ind i det billede af litteraturen vi har oplevet, da vi kun benytter en bog fra efter 1990, nemlig Manfred Stegers værk, The Quest for Evolutionary Socialism: Eduard Bernstein and Social Democracy fra 1997. Dette værk benyttes for at få et lidt nyere perspektiv på Bernstein, og benyttes som supplement til Gays værk. Steger giver et udmærket indblik i, hvordan SPD fungerer under socialistlovene, og hvordan partiet er organiseret, samt hvordan Bernstein fungerer som redaktør på avisen Der Sozialdemokrat i 1880’erne. Ellers har vi ikke været i stand til, at finde nyere værker, som behandler de aspekter af arbejderbevægelsens historie som vi beskæftiger os med. Derfor kan der generelt siges, at den litteratur vi benytter gennem specialet er af ældre karakter. En yderligere grund til, at vi bruger meget litteratur af ældre dato er, at vi gennem de få nyere værker ikke har fundet en så dybdegående behandling af emnet som i de ældre. De udvalgte værkers relevans for emnet fremgår bl.a. af antallet af genoptryk, hvilket blot bekræfter disse værkers stadige betydning. Denne status bekræftes yderligere ved, at disse værker stadig fremtræder som afgørende kilder for forfattere, der skriver om emnet i dag, hvilket for os blot yderligere bekræfter deres relevans for netop vores problemstilling.

Derudover skal det nævnes, at vi som hovedregel har valgt at se bort fra den store mængde af litteratur om emnet, der er kommet fra Østeuropa inden murens fald. Grunden hertil er klar, idet disse værker alt for ofte indeholder klar bias til fordel for socialistiske og sovjetkommunistiske idealer, og på den måde bruges historien til at fremme partimæssige formål. F.eks. viderefører det østtyske socialdemokrati, SED, den revolutionære tradition fra det revolutionære SPD, og meget af historieskrivningen fra Sovjetunionen henviser til Lenin som den højeste sandhed, hvorfor den tydelige fjendtlighed overfor den tyske arbejderbevægelse også skinner igennem.