Kommunikation I Krise

5.3Interviewguide

Som beskrevet ovenfor baseres store dele af analysen på interviewdata fra semistrukturerede interview. Med henblik på dette er der udviklet en interviewguide, der har fungeret som en overordnet rettesnor. I dette afsnit diskuteres interviewguiden. Dette gøres med henblik på specialets validitet. Interviewguiden er inddelt i en række temaer, der fokuserer på de elementer, jeg har vurderet er vigtige i forhold til analysen. Selve interviewguiden er vedlagt rapporten som bilag 7.

Tema 1: Baggrund

Spørgsmålene i dette afsnit fokuserer på informantens baggrund og kvalifikationer. Disse spørgsmål stilles, for at skabe en basis for interviewet. Det er et bevidst valg, at stille disse spørgsmål først, da de kan give informanten mulighed for at ”tale sig varm”. Ved at stille spørgsmål, som informanten nemt kan relatere til og svare på, skabes der en tendens til at svare fyldestgørende på spørgsmål. Desuden er der et bevidst fokus på at hovedparten af spørgsmålene ikke er ja/nej spørgsmål, men nogle, der skaber en tendens til at give lange svar.

Tema 2: Kommunikationspolitik

I dette afsnit fokuseres der på kommunens kommunikationspolitik. Det er ønsket med denne serie spørgsmål at afdække hvordan kommunen arbejder med krisekommunikation. Der spørges blandt andet ind til hvorvidt der er en nedskrevet kommunikationspolitik, og hvorvidt krisekommunikation indgår. Dette gøres med henblik på at relatere kommunens arbejde til traditionelle krisekommunikationsprincipper, der ofte anbefaler at have nedskrevne forberedelser. Desuden ligger der i denne serie spørgsmål et ønske om at afdække områder, hvor kommunernes kommunikation er fejlagtig eller på andre måder mangelfuld. Det er interessant at spørge til hvorvidt kommunen har forberedt en kommunikationspolitik, hvor krisekommunikation indgår. Dette kan være sigende om den måde, kommunen forholder sig til risikoen for mediekriser. Det er desuden interessant at undersøge, hvilke forholdsregler en kommune har gjort sig i forhold til krisekommunikation, da dette kan indikere hvilke kommunikationsstrategier, det er sandsynligt, kommunen vil anvende. I forbindelse med dette ønskes det desuden at afdække, hvorvidt Benoits kommunikationsstrategier kan genfindes i den umiddelbare kommunikation i kommuner, blandt andet ved at spørge ind til, hvad det første der typisk bliver kommunikeret om er.

Tema 3: Mediernes rolle

Denne serie spørgsmål fokuserer på medierne i forhold til kommunen. Spørgsmålene er udformet med henblik på informantens oplevelse af situationer, for at fordre lange svar. Der stilles spørgsmål til udviklingen af kriser og hvorvidt de kan kommunikeres væk. Disse spørgsmål relaterer til de teoretiske overvejelser i kapitel 4. Et af de mest interessante spørgsmål i denne serie, beder informanten definere en mediekrise. Dette gøres for at undersøge nødvendigheden af og muligheden for at skabe en definition, som kommuner kan anvende i deres arbejde med kommunikation.

De følgende spørgsmål sigter mod at afdække med hvilken holdning kommunikationsmedarbejderne går til pressen. Hvis de opfatter dem som modstandere eller negativt på en anden måde, kan det være af betydning i forhold til villigheden for at tale med pressen. Det fremgår af Frandsen og Johansens undersøgelse ”Hvor godt forberedte er de?” at kommunikationsmedarbejdere typisk opfatter pressen som medspillere eller i det mindste neutrale aktører, hvor store dele af teorien forudsætter kommunikationsmedarbejderne og medierne i et modsætningsforhold (se for eksempel Arpan, 2003)

Med de næste spørgsmål ønsker jeg at afdække informantens konkrete erfaring med krisekommunikation, hvorvidt de har oplevet mediestorme og hvilke processer, der trådte i kraft under denne. Dette kan være med til at illustrere, hvad kommunerne gør, og måske hvilke områder, de kan fokusere mere på. Her anvendes Benoits kommunikationsstrategier og de modeller der er opstillet i forbindelse med diskussionen af kriseudvikling og krisefaser i sammenhæng med den definition, der er udviklet i afsnit 4.1.

Herefter arbejdes der igen med at afdække hvilke type kriser, kommunikationsmedarbejdere vurderer, er ”farligst”. Hvad kan der gøres for at forberede sig på disse kriser og er det reelt set også det billede, der bliver tegnet i virkeligheden. Desuden spørges der ind til informanternes opfattelse af krisekommunikationens effektivitet, om det er muligt gennem strategisk kommunikation at afværge kriser.

Det sidste spørgsmål i dette tema sigter mod kriser, der har nået et kronisk stadie. Findes sådanne kriser og hvilken betydning har de i givet fald for informanternes arbejde.

Tema 4: Krisekommunikation

Denne sidste serie af spørgsmål fokuserer konkret på krisekommunikation, og der søges her efter mere overordnede overvejelser, som informanterne har gjort sig. Spørgsmålene i dette afsnit leder frem til, at informanterne bliver bedt om at definere mangler i den kommunale krisekommunikation, og hvilke tiltag, de ville ønske sig. Der viste sig at være stor forskel, i informanternes ønsker og forslag og dette diskuteres nærmere i kapitelt 8.

Det første spørgsmål er med til at lede informantens tanker i retning af mere overordnet krisekommunikation, og måske få dem til at tale om hvilke kommunikationsstrategier, de anvender i deres arbejde.

Det er desuden interessant at spørge ind til, hvad det første der kommunikeres om i krisesituationer. Dette kan være med til at illustrere hvor strategisk kommunen arbejder, om der er en tendens til at man først overvejer nøje, hvad der skal kommunikeres, eller om man tænker mere på at komme hurtigt i medierne.

Det næste spørgsmål sigter på at afdække hvorvidt kommunikationsmedarbejdere er opmærksomme på sager, hvor kommunikationsstrategier har spillet en afgørende rolle i forløsningen af krisen.

Herefter sigtes der på stealing thunder strategien, og dens validitet som kommunikationsstrategi. Det vil være interessant at afdække hvorvidt informanterne har den samme oplevelse af strategien som Wigley, der konkluderer at strategien mest af alt medvirker til at frame krisen bedre for kommunen.

Dette sidste spørgsmål lægger op til at informanter kan give sit bud på hvilke mangler, der findes i kommunal krisekommunikation. Det kan være interessant at afdække hvorvidt informanterne har de samme ønsker eller om der er forskelle baseret på den måde kommunen allerede arbejder med krisekommunikation.